Annoncering

Collapse
No announcement yet.

Oliver Lund

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts

    Oliver Lund

    OB henter forsvarsspiller i Vestsjælland

    OB har hentet Oliver Lund i FC Vestsjælland. Den 24-årige forsvarsspiller skifter til OB på en to-årig kontrakt.

    OB har i dag suppleret truppen med forsvarsspilleren Oliver Lund. Den 24-årige spiller har i de seneste to sæsoner spillet for FC Vestsjælland i Alka Superligaen, og med 49 kampe og en enkelt scoring har han opbygget en del erfaring i landets bedste række. Han har primært spillet som højre back i Vestsjælland, men han kan også gøre sig gældende i midterforsvaret.

    - Vi har lavet en fornuftig transferaftale med FC Vestsjælland, som betyder, at Oliver Lund skifter til OB. Oliver er en stærk spiller, der både har fysikken til at gøre sig gældende i midterforsvaret, men som først og fremmest har teknikken og hurtigheden til at være et godt aktiv på højrebacken. Netop på den position har vi haft en del udskiftning, senest med Håkon Skogseid, der spillede pladsen i foråret. Oliver Lund vil være en god kandidat til at tage pladsen i den nye sæson, og vi glæder os til at byde ham velkommen, siger OB's sportsdirektør Jesper Hansen.

    Oliver Lund siger selv om skiftet:

    - Jeg er selvfølgelig glad for at have fået muligheden for at komme til OB. Det virker som om, at der er gang i et godt projekt, og der er hentet en dygtig træner ind, så jeg ser frem til samarbejdet. OB er en klub med mange traditioner og en lang historie, og samtidig er det en meget talentfuld trup. Jeg har udviklet mig meget i min tid i FC Vestsjælland, og jeg har rigtig meget at takke dem for, for det har været en god tid. Nu ser jeg frem til at tage næste skridt og give alt hvad jeg har for OB. Det har altid været en oplevelse at komme til TREFOR Park, hvor der altid er en super god stemning. Så jeg glæder mig til at have klubbens mange dedikerede fans i ryggen, siger Oliver Lund.

    Oliver Lund er noteret for 10 ungdomslandskampe, og han træner første gang med sine nye holdkammerater, når cheftræner Kent Nielsen fløjter op til de første øvelser i Ådalen på onsdag kl. 10.

    FAKTA
    Navn: Oliver Lund
    Fødselsdato: 21.08.1990
    Position: Forsvar
    Trøjenr.: 24
    Højde: 188 cm.
    Vægt: 79 kg.
    Tidl. klubber: Herlev, AB, FC Vestsjælland.
    U-landskampe: 10


    JH Barometer 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Working...
X