Oprindeligt indsendt af Marco van Tasten
Se indlæg
Dollhouse handler om et hemmeligt firma, hvor folk i problemer kan blive ansat, få slettet deres bevidsthed (der gemmes en kopi), og derefter få indlagt en ny personlighed, der passer til den opgave firmaet hyrer dem ud til, uge for uge. Efter fem år får de så deres egen personlighed tilbage, og en sjofel mængde penge, og uden at kunne huske de sidste fem år. Eliza Dushku spiller hovedrollen (nu vi snakker om lækre tøsebørn), og den er både spændende, overraskende mørk, og meget vanedannende. Den fik kun to sæsoner, desværre, men Whedon fik lukket den pænt ned.
Firefly er en klassiker, en rum-western-serie, hvor vi følger en broget besætning af smuglere, der prøver at undgå at komme i kambolage med loven, men får problemer da en betalende passager viser sig at være den mest eftersøgte person i universet. Firefly blev af uforståelige årsager lukket efter kun én sæson, men Whedon lavede filmen Serinity for at få afslutningen med, med alle de samme skuespillere. Absolut seværdig, og en ofte gentaget kandidat til "Hvilken serie så du gerne genoptaget", når man snakker med serie-nørder... hvilket jeg ofte gør... ,o)
Mvh
MaxHH
Leave a comment: