[Til “stemningsfolkene”]

Først og fremmest en kæmpe tak til alle jer, der sætter rammerne for stemningen på stadion. I gør et kæmpe arbejde og uden jer kom der ikke knap 7000 til en sommerferiekamp mod Farum. Det er sagt tusind gange før, men den udvikling stiften (og en smule også Barfod) er gået igennem de sidste par år er for en meget stor del vedkommende jeres fortjeneste.

Jeg har en lille bøn til jer. Kunne det være muligt at mindske brugen af de store flag. Os der stod oppe bagved kunne stort set ikke se noget af kampen (hvilket måske var meget godt). I forvejen veksler man godt udsyn for skrål, stemning og eufori ved at stå på stiften, men det er trods alt rarest bare at kunne se kampen.

Jeg er med på at flagene giver et fint visuelt udtryk, men der er som nævnt også nogle ret store gener forbundet med dem.

Når det er sagt - keep up the good work

/Klebgjelp