Annoncering

Collapse
No announcement yet.

Lars Høgh

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts

  • Superior
    replied
    Oprindeligt indsendt af Memoryhof Se indlæg
    Kære Lars
    Vi havde nok, hvad der kan kaldes et asymmetrisk forhold: jeg mødte dig omtrent 450 gange, første gang i 1977, mens du nok aldrig lagde mærke til mig. Eller gjorde du? Du havde jo en evne til at lægge mærke til det meste af det, der foregik omkring dig.
    Alligevel føler jeg, at jeg kender dig. Okay, du var jo også igennem hele vores forhold i medierne. Men jeg føler alligevel, at jeg kender dig bedre, og på et dybere plan, end mange af de andre personer der kommer og går i den flygtige medieverden.
    Starten på vores forhold var falmende. Du spillede ikke endnu fast for OB, og jeg var de første år kun af og til på stadion. Men vi mødtes dog oftere og oftere, og fra starten af 1980erne og frem blev vi et fast par: du mellem målstængerne hos OB, mig på den høje ståtribune. Oftest fik du min og de andre tilskueres ubetingede støtte, men af og til kom der dog også et ”Aargh, Lars, den kunne du godt have taget”. De sidste situationer var der dog få af, og alle de gode redninger kompenserede for det.
    Og så kom medaljerne, og mesterskaberne. Og som tilskuer fik man mulighed for at komme ganske tæt på spillerne, da ingen blev forhindret i at komme ind på banen. Uskyldige tider, inden professionaliseringen satte sig helt igennem. Også pokaltitlerne kom. Ture til Idrætsparken i København – den tids absolut største away-ture. Blå-hvide flag i Tivoli. Fælles march til Parken.
    Imens voksede dine evner som målmand, og landsholdet kaldte. Midt i en gylden generation af spillere, der oftest tjente deres løn i engelske, tyske, spanske og italienske klubber, fik du kæmpet dig med. Og havde det ikke været for en vanvittig god Peter Schmeichel havde du nok fået betragteligt flere landskampe end det blev til.
    I hjemlige omgivelser var du derimod enerådende: Tipsbladet havde nok reserveret ”Det gyldne bur” til dig i en længere tid. Og selv om der gradvist opstod en større og større rivalisering mellem de danske klubber, lod det til, at du oftest var ”fredet”: allerede i slutningen af 1980erne og starten af 1990erne stod der en aura af respekt om dig, om man var i Ikast eller Aalborg for at se OB spille. Nå ja, du gav jo også AGF`s fans et varigt minde, da Windfeld scorede mod dig på udspark .
    Det var vist også på dette tidspunkt, at den anden helt store i odenseansk og dansk fodbold, Ricardo, på vej til omklædningsrummet på stadion kommenterede, at Lars`s og Kim Zieglers benskinner klirrede: man var ikke mere professionel, end at der var et par Odense Pilsner pakket ned i sportstasken til efter kampen, der var sæsonens sidste.
    Og så var der jo aftenen i Madrid. Jeg havde reserveret billetter til kampen, men aflyst, da kongeklubben til sidst scorede, og vandt, i Odense. Jeg havde gjort regning uden dig, Lars. Returkampen kender vi alle, og fra vores TV fulgte vi i ”Tipsklubben” det store mirakel: OB`erne lo, ham der holdt med nierne tog tidligt hjem under vi andres godmodige latter, mens den enkelte tretten-tilhænger forholdt sig passiv. Nå ja, B1913 var jo også dem, der gjorde, at fusionen FC Odense ikke blev til noget. Tak.
    På bagkant af ”Miraklet i Madrid” blev stadion ombygget. Min ståplads blev til en siddeplads. Ikke al fremskridt er godt. Vi spillede en sæson (eller mere?) på Atletikken. Husker en dag, hvor et papir blev sendt rundt: vil du være med til at sikre, at Lars bliver i Odense. Skriv under her. Som sagt, så gjort. Jeg bilder mig ikke ind, at denne underskrift sikrede, at Lars blev i OB: men han kom ikke til BIF, eller Tyrkiet, hvilket der var rygter om.
    Vores gensidig forhold var på dette tidspunkt blevet tættere. Jeg havde mødt hende, der år senere blev til min kone. Og på trods af, at hun intet vidste, eller ville vide, om fodbold, kunne hun dog sige, at hun et par år havde været i huset hos en familie i Hunderupkvarteret, hvor Lars og hans familie ofte kom på besøg. Så tæt kom jeg på dig .
    Og så kom pludselig sæsonen, der var din sidste. Fra starten af 1980, hvor jeg for første gang så alle OB`s kampe på hjemmebane, og til her i år 2000, havde du og jeg fulgtes ad til kampene, du som målmand, og jeg på lægterne, som man sagde dengang. Du blev stedse hyldet, når du kom på fremmede baner, ikke overdrevent, men alligevel. Spontan applaus fra modstandernes fans. Det hele endte så med en testimonial efter engelsk forbillede. Jeg har stadig programmet, et minde om din allersidste kamp.
    Som mange andre af spillerne fra dengang forsøgte du også at etablere dig inden for fodbolden, efter din aktive karriere. Efter lidt indledende roderi (var der noget med sportschef?) fandt du din hylde: målmandstræner. Og især i disse år voksede, ved siden af den fodboldfaglige, den menneskelige Lars frem. Du forblev den, du havde været som spiller, men lagde bare på, og på, og på. Og blev den, alle lyttede til, og kunne lære af. Samtidig med, at du altid gav dig tid til at veksle ord med dem, der kom til dig. Der findes vist kun et ord: overskud. Menneskeligt overskud.
    De sidste år springer jeg (let) over. Men hvis der alligevel skal sættes et ord på, så er det: værdighed.
    Tak for alle oplevelserne. Tak for at agere som om, du kendte også os, der fulgte dig på afstand. På søndag vil jeg, der ellers altid klarer de sørgelige øjeblikke med en sarkastisk kommentar, nok alligevel fælde en tåre. Og det gør ikke noget, hvis andre ser det denne gang. Lars, HVIL I FRED.
    Respekt og rigtigt flot skrevet.

    Leave a comment:


  • Memoryhof
    replied
    Kære Lars
    Vi havde nok, hvad der kan kaldes et asymmetrisk forhold: jeg mødte dig omtrent 450 gange, første gang i 1977, mens du nok aldrig lagde mærke til mig. Eller gjorde du? Du havde jo en evne til at lægge mærke til det meste af det, der foregik omkring dig.
    Alligevel føler jeg, at jeg kender dig. Okay, du var jo også igennem hele vores forhold i medierne. Men jeg føler alligevel, at jeg kender dig bedre, og på et dybere plan, end mange af de andre personer der kommer og går i den flygtige medieverden.
    Starten på vores forhold var falmende. Du spillede ikke endnu fast for OB, og jeg var de første år kun af og til på stadion. Men vi mødtes dog oftere og oftere, og fra starten af 1980erne og frem blev vi et fast par: du mellem målstængerne hos OB, mig på den høje ståtribune. Oftest fik du min og de andre tilskueres ubetingede støtte, men af og til kom der dog også et ”Aargh, Lars, den kunne du godt have taget”. De sidste situationer var der dog få af, og alle de gode redninger kompenserede for det.
    Og så kom medaljerne, og mesterskaberne. Og som tilskuer fik man mulighed for at komme ganske tæt på spillerne, da ingen blev forhindret i at komme ind på banen. Uskyldige tider, inden professionaliseringen satte sig helt igennem. Også pokaltitlerne kom. Ture til Idrætsparken i København – den tids absolut største away-ture. Blå-hvide flag i Tivoli. Fælles march til Parken.
    Imens voksede dine evner som målmand, og landsholdet kaldte. Midt i en gylden generation af spillere, der oftest tjente deres løn i engelske, tyske, spanske og italienske klubber, fik du kæmpet dig med. Og havde det ikke været for en vanvittig god Peter Schmeichel havde du nok fået betragteligt flere landskampe end det blev til.
    I hjemlige omgivelser var du derimod enerådende: Tipsbladet havde nok reserveret ”Det gyldne bur” til dig i en længere tid. Og selv om der gradvist opstod en større og større rivalisering mellem de danske klubber, lod det til, at du oftest var ”fredet”: allerede i slutningen af 1980erne og starten af 1990erne stod der en aura af respekt om dig, om man var i Ikast eller Aalborg for at se OB spille. Nå ja, du gav jo også AGF`s fans et varigt minde, da Windfeld scorede mod dig på udspark .
    Det var vist også på dette tidspunkt, at den anden helt store i odenseansk og dansk fodbold, Ricardo, på vej til omklædningsrummet på stadion kommenterede, at Lars`s og Kim Zieglers benskinner klirrede: man var ikke mere professionel, end at der var et par Odense Pilsner pakket ned i sportstasken til efter kampen, der var sæsonens sidste.
    Og så var der jo aftenen i Madrid. Jeg havde reserveret billetter til kampen, men aflyst, da kongeklubben til sidst scorede, og vandt, i Odense. Jeg havde gjort regning uden dig, Lars. Returkampen kender vi alle, og fra vores TV fulgte vi i ”Tipsklubben” det store mirakel: OB`erne lo, ham der holdt med nierne tog tidligt hjem under vi andres godmodige latter, mens den enkelte tretten-tilhænger forholdt sig passiv. Nå ja, B1913 var jo også dem, der gjorde, at fusionen FC Odense ikke blev til noget. Tak.
    På bagkant af ”Miraklet i Madrid” blev stadion ombygget. Min ståplads blev til en siddeplads. Ikke al fremskridt er godt. Vi spillede en sæson (eller mere?) på Atletikken. Husker en dag, hvor et papir blev sendt rundt: vil du være med til at sikre, at Lars bliver i Odense. Skriv under her. Som sagt, så gjort. Jeg bilder mig ikke ind, at denne underskrift sikrede, at Lars blev i OB: men han kom ikke til BIF, eller Tyrkiet, hvilket der var rygter om.
    Vores gensidig forhold var på dette tidspunkt blevet tættere. Jeg havde mødt hende, der år senere blev til min kone. Og på trods af, at hun intet vidste, eller ville vide, om fodbold, kunne hun dog sige, at hun et par år havde været i huset hos en familie i Hunderupkvarteret, hvor Lars og hans familie ofte kom på besøg. Så tæt kom jeg på dig .
    Og så kom pludselig sæsonen, der var din sidste. Fra starten af 1980, hvor jeg for første gang så alle OB`s kampe på hjemmebane, og til her i år 2000, havde du og jeg fulgtes ad til kampene, du som målmand, og jeg på lægterne, som man sagde dengang. Du blev stedse hyldet, når du kom på fremmede baner, ikke overdrevent, men alligevel. Spontan applaus fra modstandernes fans. Det hele endte så med en testimonial efter engelsk forbillede. Jeg har stadig programmet, et minde om din allersidste kamp.
    Som mange andre af spillerne fra dengang forsøgte du også at etablere dig inden for fodbolden, efter din aktive karriere. Efter lidt indledende roderi (var der noget med sportschef?) fandt du din hylde: målmandstræner. Og især i disse år voksede, ved siden af den fodboldfaglige, den menneskelige Lars frem. Du forblev den, du havde været som spiller, men lagde bare på, og på, og på. Og blev den, alle lyttede til, og kunne lære af. Samtidig med, at du altid gav dig tid til at veksle ord med dem, der kom til dig. Der findes vist kun et ord: overskud. Menneskeligt overskud.
    De sidste år springer jeg (let) over. Men hvis der alligevel skal sættes et ord på, så er det: værdighed.
    Tak for alle oplevelserne. Tak for at agere som om, du kendte også os, der fulgte dig på afstand. På søndag vil jeg, der ellers altid klarer de sørgelige øjeblikke med en sarkastisk kommentar, nok alligevel fælde en tåre. Og det gør ikke noget, hvis andre ser det denne gang. Lars, HVIL I FRED.

    Leave a comment:


  • JrEwing
    replied
    Hvil i fred.

    Leave a comment:


  • klebgjelp
    replied
    Oprindeligt indsendt af B(ob) Se indlæg

    Tænkte også over det. Skal vi ikke bare sige, at det er meget godt givet ud?
    Absolut

    Money well spent Undrede mig bare over, at jeg først opdager det nu.

    Leave a comment:


  • Faurskov
    replied
    Oprindeligt indsendt af andlox Se indlæg
    Lys, "Time to sat goodbye" og kampen søndag stoppes ved 8:17 om at synge for Lars:
    https://www.ob.dk/nyhedsarkiv/soenda...ilhed-og-sang/
    Pyha der bliver ikke et øje tørt.....

    Leave a comment:


  • andlox
    replied
    Lys, "Time to sat goodbye" og kampen søndag stoppes ved 8:17 om at synge for Lars:
    https://www.ob.dk/nyhedsarkiv/soenda...ilhed-og-sang/

    Leave a comment:


  • B(ob)
    replied
    Oprindeligt indsendt af klebgjelp Se indlæg

    Jeg tror den første udgave blev lavet i februar 2019, men den er blevet lavet om og det er åbenbart gået min næste forbi ….

    Høghen er malet om og den helfigur der var i højre side er væk … portrættet er blevet noget pænere.
    Tænkte også over det. Skal vi ikke bare sige, at det er meget godt givet ud?

    Leave a comment:


  • wagrier1
    replied
    Hvil i fred, Lars. Du vil blive savnet, men vi vil aldrig glemme dig. Du har medskabt nogen af de største triumfer i OB. En stor fodboldspiller og ikke mindst lige så stor menneske har forladt verden.

    Leave a comment:


  • klebgjelp
    replied
    Oprindeligt indsendt af andlox Se indlæg

    I februar 2019 da Lars var på stadion efter den store operation han havde efteråret før.
    Jeg tror den første udgave blev lavet i februar 2019, men den er blevet lavet om og det er åbenbart gået min næste forbi ….

    Høghen er malet om og den helfigur der var i højre side er væk … portrættet er blevet noget pænere.

    Leave a comment:


  • andlox
    replied
    Oprindeligt indsendt af klebgjelp Se indlæg
    817 kampe for striverne og et helt igennem fantastisk menneske. Der er få af de sidste og ikke andre af de første.

    En lille ting som nogle af jer måske kan svare på - hvornår blev “muren” lavet om?

    /Klebgjelp
    I februar 2019 da Lars var på stadion efter den store operation han havde efteråret før.

    Leave a comment:


  • Magge
    replied
    Hvor er det rørende at læse alle de reaktioner som kommer fra hele landet.

    Respekt til eksempelvis FCK for at hylde ham forud for aftenens kamp.

    Leave a comment:


  • klebgjelp
    replied
    817 kampe for striverne og et helt igennem fantastisk menneske. Der er få af de sidste og ikke andre af de første.

    En lille ting som nogle af jer måske kan svare på - hvornår blev “muren” lavet om?

    /Klebgjelp

    Leave a comment:


  • Kaspernon
    replied
    En mand som i mange år gjorde det ekstra fedt at være OB fan. Ham jeg glædede mig til at se på banen og give hånd efter kampen. Idolet i hele barndommen, ja og egentlig også efter.
    Det er svært og forstå, at en person som Lars skulle igennem det han skulle og at det skulle ende som det gjorde i går. Må du hvile i fred.

    ​​​​​Tak, Lars.

    Leave a comment:


  • Oblisk
    replied
    Oprindeligt indsendt af Magge Se indlæg

    Håber det også på søndag er muligt at lægge en blomst ved muren.
    Det er det. Jack Jørgensen har sagt at man får muligheden for at ligge blomster i dag, fredag, lørdag og søndag.

    Leave a comment:


  • ForzaLazio
    replied
    Det føles lidt som om en flig af OB nu er forsvundet. Selvom Høgh ikke officielt var en del af OB til det sidste, så var han det alligevel, som han altid vil være.
    Det han gjorde for OB, og den har var i OB, hører en helt speciel tid til. OG den tid forsvinder for mig lidt nu.

    Jeg husker stadig da jeg blev OB fan i foråret 1994. En københavner, bosat i Jylland, kom i erhvervs praktik som træner, under Brink og Allan Michaelsen. En vanvittig fed uge, hvor Særligt Tchami og selvfølgelig Lars Høgh virkelig fik en 14 årig dreng, til at føle sig helt hjemme i omklædningsrummet.
    Tchami var sjov, og viste med et stort grin side 9 pigen, og spurgte om det var noget. Han havde også kørt sin bil i stykker og var flad af grin over det, og var generelt rigtig sjov.
    Men Høgh var bare fuldstændig nede på jorden. Fortalte og fortalte når der var målmandstræning. Spurgte til min skolegang, familie, interesser osv. når vi klædte om. Jeg husker en ældre OB fan der så målmandstræning, hvor jeg skød på Høgh, og spurgt ham, nåh er det en kommende førsteholdsspillere vi har der. Høgh svarede, ja det tror jeg sgu godt det kunne være med et smil. Jeg husker stadig hvor sindssyg stolt jeg blev, og ja jeg husker det stadig her 27 år efter. Så lidt skal der til, og det vidste og viste han ALTID.
    Ingen facade eller nogen form for påtagethed. Bare et menneske som alle os andre. Men hvilket et. Det er så vanvittig trist, at man aldrig skal se hans glade væsen igen.
    Men så mange fede og dejlige minder, beholder man i hukommelsen.
    Jeg håber af mit naive hjerte, at han så kampen i søndags, og med et smil kunne se sin hjerteklub præstere noget der lignede noget. Både på, men især udenfor banen. Jeg håber han hørte og mærkede den hyldest han fik, endnu en gang, men desværre for sidste gang i live.
    Men vi bliver ved, for den største.
    Æret være hans minde.

    Leave a comment:

Working...
X