Annoncering

Collapse
No announcement yet.

Ny træner Andreas Alm

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts

  • Agbre
    replied
    Oprindeligt indsendt af Sheed Se indlæg

    Ja.

    Det her er en klassisk Thorborg-ansættelse, hvorfor jeg også kunne kalde den for 6 måneder siden. Vi tager bare det til enhver tid hotte navn på markedet vi kan få, det plejer at være i Danmark, men nu endte Niels Frederiksen med at forlænge, så vi måtte en tur over sundet i stedet, og så sætter vi vores lid til at træneren skal redde det hele. Det er samme mønster hver eneste gang og det går aldrig godt. Held og lykke til Alm siger jeg bare, han har sat sig i en uriaspost.
    Synes nu bare det er en typisk træneransættelse. Langt de fleste træneransættelser i Danmark og andre ligaer er da "det hotte" navn fra en klub på tilsvarende eller lidt lavere niveau. Det er der som sådan ikke noget problem i. Så længe man samtidig har en overordnet plan for hvordan man gerne vil spille og udvikle truppen på længere sigt. Det har ledelsen været rigtig dårlig til. Tidligere i hvert fald.

    Men jeg vil give dig ret i, at det har været forudsigeligt. Ved Kent Nielsen var det måske overraskende, at det var muligt, men det viste sig at være en forfejlet og halvhjertet forsøg på at replikere hvad han lavede i AaB. Efter ham var Michelsen den helt oplagte da han var ledig og et år tidligere havde leveret gode resultater i SønderjyskE. Det havde vidst også stor betydning, at man i ledelsen var blevet trætte af uendeligt kedelige kampe og låste taktik under KN. JM står på mange måder af det helt modsatte ift. at være pragmatisk og direkte. Der glemte man lidt, at man egentlig allerede havde snakket om en strategi for spillestil.

    I øvrigt synes jeg mange af de dårlige ting man kan sige om OBs ageren på dette område kan siges om f.eks. AGFs ditto. Selvom de uden tvivl ser mere kompetente ud i dag. Fra Erik Rasmussen til Peter Sørensen til Wieghorst til Riddersholm til David Nielsen. Ved samtlige synes jeg at huske det som den klare favorit til jobbet ift. at være "hot", ledig og helst ikke minde for meget om den seneste. Nu har de så ramt noget med DN, der virker til at have vendt op og ned på meget i klubben. Hans energiske og "hårde" udtryk har man været god til at gribe på flere niveauer i klubben. De har også formået at bygge på succesen ved at satse og investere i de rigtige spillere+positioner.
    Mener også der har været flere forlydender om, at de var meget tæt på at fyre DN ved vinterpausen 2018, hvor de nærmest lå til nedrykning efter en sløj første sæson. Havde de gjort det, havde de med stor sandsynlighed ansat Michelsen der på det tidspunkt lige var blevet ledig.

    Præcis hvad pointen med det er, ved jeg ikke helt - udover at man som klub også kan være heldig med, at en identitet lidt dumper lige ned i skødet på en og man får succes på de rigtige tidspunkter.

    Grundlæggende deler jeg din skepsis overfor ledelsen og fremtiden. Der har været en hel del at ryste på hovedet af siden MH tog over. Dog virker det som om de rent faktisk har gjort sig nogle længeresigtede stratetiske tanker. Også ift. træneren.
    Jeg tænker i hvert fald det langt henad vejen var derfor MH og JM eftersigende ragede uklar. Fordi man gerne vil indskrænke trænerens magt og på de store linjer få førsteholdet til at følge klubbens og akademiets visioner for spillestil. Sikkert nogle andre vilkår end JM blev ansat under.

    Om man rent faktisk så formår at efterleve det på længere sigt har jeg klart mine tvivl på. Man kan nemt sidde med fornemmelsen, at "strategi-projektet" er noget de primært gør fordi omverdenen sukker efter det. Jeg synes f.eks. ikke det er en god "start" at give en længere kontrakt til en 29-årig norsk venstre back, der har sine skader. Jeg frygter også vi henter flere middelmådige og aldrende spillere fra Sverige/Norge. Men som fan har jeg bare en trang til - og føler et lille ansvar for - at tro på projektet og at det bliver bedre.

    Leave a comment:


  • Jungledyret
    replied
    Oprindeligt indsendt af fmprOB Se indlæg
    SFÅ har talt med en svensk journalist omkring AA. Og det er positivt

    https://obstemmer.dk/interview-andre...d-ansaettelse/
    Se dét lyder jo temmelig lokkende. En tænksom type, der gerne går i rette med de utålelige ‘journalister’ og som er dygtig til de unge.

    Det begynder at give mening.

    Leave a comment:


  • fmprOB
    replied
    SFÅ har talt med en svensk journalist omkring AA. Og det er positivt

    https://obstemmer.dk/interview-andre...d-ansaettelse/

    Leave a comment:


  • mckellberg
    replied
    Lækkert med et navn på vores nye træner.

    Kender personligt ingenting til manden, men hvad man kan læse sig til, har han da leveret hæderlige resultater i både AIK og Häcken. AIK er jo en storklub, og med 5 år her, må vi udlede, at han er en mand, der kan stå for presset i en klub af vores størrelse.

    Spilfilosofien med et boldbesidende 4-3-3 og et fysisk udtryk i presset defensivt lyder jo umiddelbart meget godt, men lad os nu se, hvad han kan få ud af vores trup.

    Super, at han er på plads fra starten af den nye sæson, og kan bruge sommeren på at implementere sine idéer, men man skal nok ikke forvente et fuldkommen reformeret OB-hold i sæsonåbneren, men så længe vi kommer ud med et andet udtryk, end vi har gjort det meste af denne sæson, så vinder han noget snor hos mig :)

    Velkommen til, Andreas Alm!

    Leave a comment:


  • Superior
    replied
    Oprindeligt indsendt af bjerghest Se indlæg

    MH har været ude at sige at man vil opruste på ass. trænerfronten, derfor forventer man at den nye træner, også før det blev Alm, ville tage en assistent med eller i det mindste pege på en ekstra.
    Giver super god mening

    Leave a comment:


  • bjerghest
    replied
    Oprindeligt indsendt af Superior Se indlæg

    Vi har jo HH, mon der kommer flere..?
    MH har været ude at sige at man vil opruste på ass. trænerfronten, derfor forventer man at den nye træner, også før det blev Alm, ville tage en assistent med eller i det mindste pege på en ekstra.

    Leave a comment:


  • thelin1337
    replied
    Oprindeligt indsendt af Superior Se indlæg

    Vi har jo HH, mon der kommer flere..?
    Tænker ikke det ville skade. Og så gerne et par special trænere. Det er altså enormt vigtigt i moderne fodbold, men også et punkt hvor OB sakker bagud ifht. de andre klubber i Suppen.

    Leave a comment:


  • Superior
    replied
    Oprindeligt indsendt af Bobolarsen Se indlæg

    Det ligger i hvert fald lige til højrebenet. Håber nu også stadig vi får tilknyttet vores egen B.S til truppen
    Vi har jo HH, mon der kommer flere..?

    Leave a comment:


  • Bobolarsen
    replied
    Oprindeligt indsendt af bjerghest Se indlæg
    Skal vi i øvrigt gætte på hvem der bliver assistenttræner? Jeg gætter på Robert Vilahamn eller Christian Lundström som er i Häcken nu
    Det ligger i hvert fald lige til højrebenet. Håber nu også stadig vi får tilknyttet vores egen B.S til truppen

    Leave a comment:


  • bjerghest
    replied
    Skal vi i øvrigt gætte på hvem der bliver assistenttræner? Jeg gætter på Robert Vilahamn eller Christian Lundström som er i Häcken nu

    Leave a comment:


  • manner
    replied
    Oprindeligt indsendt af Magge Se indlæg

    Lyt til seneste fra SFÅ hvor emnet er Alm.
    Der fortælles det blandt andet at han måske er en type som modsat flertallet af trænere IKKE vil have indflydelse på indkøb men kun vil koncentrere sig om den trup gan får stillet til rådighed.
    Syntes så heller ikke det lyder som en træner som satser ret meget på de unge
    Han har i flg. MH set strategien og accepteret planen og målet. Jeg vil blive overrasket hvis der ikke står noget om “de unges” placering og status i truppen på en måde der er beskrevet som at der ikke må være mere end en etableret spiller foran talenter med rigtige fuldtidskontrakter. Det bør jo da hæve sandsynligheden for at de kommer mere i betragtning til spilletiden både som startere og indskiftere

    Leave a comment:


  • Magge
    replied
    Oprindeligt indsendt af fmprOB Se indlæg

    Jeg tager den for holdet denne gang så
    Lyt til seneste fra SFÅ hvor emnet er Alm.
    Der fortælles det blandt andet at han måske er en type som modsat flertallet af trænere IKKE vil have indflydelse på indkøb men kun vil koncentrere sig om den trup gan får stillet til rådighed.
    Syntes så heller ikke det lyder som en træner som satser ret meget på de unge

    Leave a comment:


  • Orskov
    replied
    Oprindeligt indsendt af stonebear Se indlæg

    Tidligere positive resultater på CV’et er vel altid et bedre tegn end ingen resultater? Det sagt er både KN og JM rigtigt nok glimrende eksempler på at man ikke bare kan hente en tidligere succestræner og forvente at det giver gode resultater.
    Det er det selvsagt svært, at være uenig i. Jeg synes til gengæld bare ikke det er en særlig vigtig indikator for noget på det stadie, jeg mener, vi er på. Skal vi ud af det dødvande, vi er i, skal der mere til end en dygtig resultatorienteret træner, der sporadisk kan gøre os til de bedste af de middelmådige. Jeg så langt hellere at man opgav målet om top6 på kort sigt og i stedet ansatte en træner med evner for og fokus på talentudvikling og mandskabsbehandling og gav ham en årrække til at få sat et projekt sammen. Det kan godt være, Alm kan de ting, men det virker ikke til at det er noget, han har et ry for at være særligt dygtig til, og det virker heller ikke til at være fokus i præsentationen af ham. Tobiasen eller Gustafsson virker bare til at være mere i den retning, som jeg har forstået det. Med Alm har jeg på fornemmelsen at vi kommer til at stå i en JM-agtig situation om 3 års tid: en dygtig og sympatisk træner, som klubben bare ikke har rykket sig i den ene eller anden retning under.

    Når det er sagt, skal Alm selvfølgelig have chancen og jeg håber det bliver et godt match. Han virker sympatisk og det er da en lettelse at det ikke blev BH, Thomasberg, Glenn eller lignende type.

    Leave a comment:


  • bjerghest
    replied
    Han gav også Alexander Isak debut i sin tid, og Isak har pt. kun scoret 4 mål i de seneste 13 kampe. Jeg tror han ville have godt af at komme til Superligaen og lære en ting eller 2 af Jebali og Max Fenger.

    Leave a comment:


  • fmprOB
    replied
    Oprindeligt indsendt af sinus Se indlæg

    Må indrømme at Bomberne over Bornholm, og Rick Steins franske fristelser, tiltaler mig mere end Onesides såkaldte eksperter. Bliver sikkert også et ultra kort indslag, da vi jo skal have alle detaljer fra københavner derbyet.
    Jeg tager den for holdet denne gang så

    Leave a comment:

Working...
X